Morten Haugshøj Kvartet er lige nu aktuel med pladen Clarity! Køb den i butikkerne, på itunes eller på mortenhaugshoej.dk
Det er ingen ringere end Uffe Steen trios faste rytmegruppe — med Jesper Bo Knudsen på trommer og Thomas Sejthen på kontrabas — der udgør fundamentet i guitaristen Morten Haugshøjs kvartet. Kvartetten prydes af den virtuose saxofonist Michael Bladt, der bl.a. spiller fast med Klüvers Big Band.
Men lad bare Gaffas anmelder stå for den videre præsentation af musikken:
’Clarity er jazz. Af den melodiske slags. Ikke guitar-domineret jazz, men musik der hylder den traditionelle jazzlyd med afsæt i den instrumentering, der her er gældende. Saxofonisten Michael Bladt er om nogen den, der farver musikken med sit virtuose spil. Men ellers må man sige, at de fire musikere er godt afstemt i udtrykket(Gaffa).
Nedenfor finder du en yderligere præsentation af Morten Haugshøj kvartets medlemmer.
’Morten Haugshøj er baseret i det århusianske jazzmiljø. Han har herhjemme bla. modtaget undervisning af Jakob Bro og Jacob Fischer, mens han under et ophold i New York bla. modtog undervisning af Jonathan Kreisberg. Haugshøj er ikke langt fra sidstnævntes spillestil’.
Med Clarity (…) demonstrerer Morten Haugshøj, at han både som musiker og komponist for længst har etableret sig på den danske jazzscene’ (Ole Østerby, Skive Jazzklub)